Templet står over for en større tagrenovering. I den sammenhæng er det naturligt at overveje om tagetagen kan udnyttes bedre end tilfældet er. Det skal vurderes, om den eksisterende (ikke originale) lanterne skal bevares, fjernes eller have et andet udtryk.
Det giver ligeledes mening at vurdere, om stedet og matriklen kan ”bære” en bygningsmæssig udvidelse med udvidede funktioner, som kan understøtte Templets særlige kultur. En bymæssig fortætning i Lyngbys ellers sparsomme muligheder for nye tiltag i bymidten.
Projektet er et skitseforslag udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune i foråret 2021, og har til formål at give et bud på en revitalisering af Templet som spillested og som et nyt kulturtilbud i Lyngby.